På Norddalsvej 4 præsenteres en rummelig og historiefyldt landejendom til jer, der ønsker at nyde privatlivet, fordybelsen og den fine historie, der lægger sig til en 2.3 ha stor grund med landbrugsjord. Den landlige charme og historie er bibeholdt i det indbydende bindingsværkshus, hvortil et flot .. Læs mere...
På Norddalsvej 4 præsenteres en rummelig og historiefyldt landejendom til jer, der ønsker at nyde privatlivet, fordybelsen og den fine historie, der lægger sig til en 2.3 ha stor grund med landbrugsjord. Den landlige charme og historie er bibeholdt i det indbydende bindingsværkshus, hvortil et flot vedligeholdt indre venter jer.
Dette hjem har kun haft ganske få ejere, og det afspejler sig i en flot vedligeholdt bolig, som er udført i gedigne og flotte materialer inde som ude. Den landlige charme løber som en forbindende rød tråd gennem boligens arealer, hvor de ydre bindingsværk og sprossevinduer erstattes af blotlagte loftsbjælker, franske dobbeltdøre og hyggelig brændeovn i boligens indre. Planløsningen fordeler sig desuden på to værelser, en stue, et køkken og et badeværelse, hvor hver afdeling er fint opdateret til at kunne følge med tiden. De to værelser kan let benyttes som soveværelser, hvortil det ene værelse ligeledes kan fungere som kontor, hobbyrum eller noget helt tredje, der er tilpasset lige netop jeres hverdag og behov. I den ene længe finder I desuden en separat lejlighed med både køkken og bad, som nemt kan udlejes eller bruges af besøgende familie og venner.
Stuehuset placerer sig lige i midten af den 2.3 hektar store grund, som omkranses af ikke mindre end 38 store egetræer; det er altså i sandhed en beliggenhed til jer, der ønsker at kunne komme helt ned i gear til naturens luft og lyd. Bag stuehuset finder I en stor længe, der på nuværende tidspunkt anvendes til erhverv med salg på adressen, hvorfor det også henvender sig til lignende efter overtagelse. Der er ligeledes mulighed for hestehold, da der er staldplads til to heste. De to længer forbindes hertil af en hyggelig gårdhave, hvor solen nemt kan nydes ved en af bænkene, og herfra er der ligeledes adgang til det rummelige og grønne haveareal.
Jeres kommende tilværelse udfolder sig 300 meter nede ad den private vej, således at den eneste gennemkørende trafik er jeres egen eller fra eventuelle gæster. Den landlige disponering viser sig ved de markrige bredder, som danner en skøn ramme om den næste gå- eller løbetur; og hertil skal de daglige fornødenheder findes i enten Ejby blot tre kilometer herfra eller i Lille Skensved fem kilometers køretur væk, således at I har nem adgang til det bedste fra begge verdener... Læs mindre...