Indretning
Denne lejlighed på Islands Brygge tilbyder en unik kombination af moderne komfort og skandinavisk elegance uden indkig fra naboer. Beliggende på 2. sal, får man her en fantastisk udsigt langs Københavns kanal, både mod slusen samt indre by. Lejlighedens hjerte er det rummelige køkken-alrum, der er integreret med stuen. Stuen er indrettet med store vinduespartier og direkte udgang til en rummelig altan med udsigt til vandet.
Køkkenet, designet af Københavns Køkkensnedker, er moderne med nordiske, stilrene linjer. En kombination af mørke og lyse træelementer samt en marmorbordplade skaber et luksuriøst udtryk. Der er benyttet højkvalitetsmaterialer med hårde hvidevarer fra bl.a. Gaggenau. Køkkenet rummer masser af skabsplads samt indbygningsovn, kogeplade og køleskab med fryser, som alt er diskret integreret i de minimalistiske overflader. Den åbne planløsning mellem stue og køkken gør det ideelt til både dagligdagsliv og sociale arrangementer.
En af de største fordele ved denne lejlighed er den store altan, som vender direkte mod vandet med perfekt retning mod sydvest, hvor solen kan nydes det meste af dagen og aften. Altanen fungerer som et ekstra opholdsrum.
Boligen rummer hele to toiletter, hvoraf det ene har bad. Badeværelserne er stilfuldt indrettet med fliser, hvilket giver en luksuriøs følelse. Det ene er udstyret med rummelig bruseniche, hvid sanitet og vaskesøjle.
Lejligheden har tre rummelige soveværelser, som ligger i forlængelse af hinanden, alle med udgang til altan og garderobeskabe. Der er installeret gulvvarme i hele lejligheden, hvilket sikrer en behagelig temperatur året rundt.
Ejendommen
Sirius Tårnet er et af de nybyggede "Grønne tårne" fra januar 2023, tegnet af Henning Larsens arkitekter. Plantekummerne og automatiske vandingssystemer viser, at omtanke for naturen også er en del af denne boligs unikke charme. Dette system gør, at bygningen over tid vil få et naturligt grønt udtryk fra de plantede buske og græsser.
Sirius Tårnet er designet med fokus på bæredygtighed. Bygningen er energivenlig og lever op til moderne standarder for miljøvenligt byggeri. Der er installeret solceller på taget, og der var fokus på genbrug og bæredygtige materialer i hele byggeprocessen.
I ejendommen er der parkeringskælder med mulighed for opladning af elbiler samt elevatoradgang, cykelparkering i kælderen og brugsret til eget kælderrum.
OBS! Der er mulighed for tilkøb af P-plads i parkeringskælderen.
Området
Islands Brygge er et attraktivt kvarter beliggende på den østlige side af Københavns Havn. Det kombinerer det bedste af byens puls med naturskønne omgivelser og moderne faciliteter, hvilket gør det til et foretrukket sted at bo og besøge.
Islands Brygge har en fremragende beliggenhed med let adgang til offentlig transport. Metrostationen Islands Brygge forbinder området med resten af København, og der er adskillige buslinjer, som gør det nemt at komme rundt, samt havnebus lige ved ejendommen.
I dag byder Islands Brygge på et charmerende nærmiljø med havnebad, butikker, caféer og gode indkøbsmuligheder. Den populære havnepark med kulturarrangementer samt få skridt fra Havnevigen og Amager Fælled med et væld af friluftsaktiviteter som roning, beachvolley, petanque, løbeture og legepladser skaber liv i området året rundt.
------