Velkommen til en enestående liebhaverlejlighed i et af Københavns første kvarterer for byggeforeningshuse. Et yderst karakteristisk kvarter med god afstand mellem bygningerne og hyggelige grønne haver.
Her får du både stue og første sal i hjertet af Amager. Ejendommen byder på hele 192 m2
.. Læs mere...
Velkommen til en enestående liebhaverlejlighed i et af Københavns første kvarterer for byggeforeningshuse. Et yderst karakteristisk kvarter med god afstand mellem bygningerne og hyggelige grønne haver.
Her får du både stue og første sal i hjertet af Amager. Ejendommen byder på hele 192 m2 fuldkommen gennemførte og gennemrenoverede boligkvadratmeter fordelt på 6 rummelige værelser.
Lejligheden emmer af klassisk charme med detaljer såsom smukke rosetter og stuk, der sammen med de flotte sildebensparketgulve skaber en herskabelig atmosfære. De imponerende loftshøjder og store, sprossede vinduespartier sikrer et fantastisk lysindfald i stuerne dagen lang og er bestemt også med til at understøtte herskabeligheden.
Planløsningen fordeler sig således, at du i mezzanin etagen bydes velkommen i en rummelig entré med masser af plads til garderobe og overtøj. En fantastisk spisestue med masser af plads og skønt lysindfald åbner op til et mindst lige så forbløffende køkken. Her er alt hvad et topklasse køkken bør byde på heriblandt kogeplade med indbygget emfang fra Franke, en smuk ovn fra Lofra og meget mere eksklusivt. Køkkenet er udført i romantisk stil med en Dekton bordplade, der kan klare det meste inkl. varme gryder.
I modsatte ende kan du træde ned i en ekstraordinær stue, der er udsmykket med unikke detaljer, herunder dekorative fuglemotiver i ægte gips, der tilfører rummet karakter og personlighed. En utroligt loftshøjde, ekstra høje vinduespartier og masser af plads til indretning skaber en helt særlig atmosfære.
Fra stuen er der adgang til en skøn terrasse, der med Efue planter, hyggelige træer og smedejernslåger er yderst privat. Her kan du i ro og mag nyde solen fra morgen til aften.
Tilbage til entréen, der giver adgang til et gennemført gæstetoilet. Videre på 1. salen bydes på 4 rummelige soveværelse, der allerede byder på hver deres stemning. Herudover et fuldkommen udsøgt badeværelse med bl.a. fritstående badekar, separat rainshower med indbygget rørføring og unidrain.
Til lejligheden hører også eksklusiv brugsret til størstedelen af kælderen; to store disponible rum samt et mindre depotrum. Desuden findes et fælles fyrrum.
Vi har med en historisk ejendom fra 1931 at gøre. Klassiske røde mursten og et smukt Manzardtag i tegl samt sprossede vinduer gør ejendommen til et syn i sig selv.
Placeringen i hjertet af kvarteret er bestemt også en tilføjelse til den unikke følelse ejendommen giver. Herfra er bl.a. udsigt til grønt areal og den unikke skulptur, "Kvinde, der kæmmer sig". Området er roligt og børnevenligt selvom du har en ganske kort gåtur til et af Amagerbrogades knudepunkter.
Rundt om hjørnet (80 meter) findes grundejerforeningens nærmest "skjulte" oase indrettet perfekt til børnefamilien med trampolin, fodboldbane og gynge samt bænke og grønne arealer.
Beliggenheden på Oxford Allé placerer dig centralt på Amager med nem adgang til både byliv og naturoplevelser. Indkøbsmuligheder, caféer og offentlig transport er inden for gåafstand, og Amager Strandpark ligger blot en kort cykeltur væk. I øvrigt er der kun 16 min. på cykel til indre by.
Denne unikke bolig er yderst velholdt, og der er lagt vægt på selv de mindste detaljer. Kontakt os i dag for en fremvisning, inden denne perle bliver solgt.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
.. Læs mindre...