Velkommen til en lejlighed, der er mere end blot et hjem. Det er en sand livsinvestering, hvor I bogstavelig talt får opgraderet tilværelsen og bliver løftet et par niveauer op over standarden. I overtager nemlig nøglen til en 122 kvm stor bybolig fra 2018, der har flere eksklusive tilvalg -
.. Læs mere...
Velkommen til en lejlighed, der er mere end blot et hjem. Det er en sand livsinvestering, hvor I bogstavelig talt får opgraderet tilværelsen og bliver løftet et par niveauer op over standarden. I overtager nemlig nøglen til en 122 kvm stor bybolig fra 2018, der har flere eksklusive tilvalg - naturligvis også med en veldisponeret planløsning samt en aldeles eftertragtet beliggenhed.
Lejligheden åbner ind til et lyst og gennemført indre, og her er selvfølgelig gulvvarme over alt. Planløsningen viser sig først og fremmest med en entré, og den ligger i åben forbindelse med opholdsrummet, hvor køkken, spisestue og dagligstue på hyggeligste vis glider sammen i ét. Der er tale om et strømlinet Invita-køkken med Quooker og opgraderet hårde hvidevarer-pakke, og indretningsmulighederne for resten af rummet er sublime - det er endda herfra, der er udgang til den sydvendte altan, som nyder godt af solen fra tidlig eftermiddag til aften, og hvorfra I får den flotteste udsigt ned over det hyggelige gårdmiljø. I øvrigt er placeringen i endegavlen, hvorfor en ekstra fransk altan med dobbeltdøre giver ekstra lysindfald. Lejligheden byder ligeledes på tre regulære værelser, og er derfor velegnet til en bred målgruppe, og afslutningsvis venter et rummeligt badeværelse med bl.a. vaskemaskine, væghængt toilet og god bruseplads.
Denne nye ejendom fra 2018 er opført med solide og kvalitetssikre materialer efter nutidens trend, hvorfor bygningen fremstår moderne og funktionel fra inderst til yderst. Der er naturligvis elevator i opgangen, som går hele vejen ned til kælderen, og som et ekstra plus er der mulighed for at tilkøbe egen parkeringsplads i bygningens p-kælder. De solskinsfyldte dage kan tilbringes i det hyggelige gårdmiljø, der er anlagt i 2021 - det står nemlig med legeplads, græsarealer og velindrettede hyggekroge, og her er således plads til alt lige fra aktiviteter til afslapning.
Som prikken over i'et bosætter I jer på en ganske attraktiv adresse, for fra hoveddøren er der bare 5 minutters cykeltur til København K, der ligger lige ovre på den anden side af Langebro. Christianshavn, Voldene, Amagerbro og Islands Brygge ligger samtidig i samme afstand, og her venter alt lige fra hyggelige cafeer med udendørsservering til spisesteder, specialforretninger og ikke mindst nyde de rekreative områder, der tiltrækker folk fra nær og fjern. I har selvfølgelig også hurtig adgang til Amagerbrogade, Amager Centret, metro og diverse buslinjer, selvom hele byen ligger i cykelafstand.
Et drømmehjem for storbyfolk!
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering.
.. Læs mindre...