Vi byder dig hermed velkommen i en lejlighed, der er udover det sædvanlige. En bolig, hvor der er tænkt over utroligt mange detaljer, så du ikke skal løfte en finger, når du er flyttet ind. Brug to minutter på at læse detaljerne, og skynd dig så at bestille en fremvisning - vi glæder os til at vise .. Læs mere...
Vi byder dig hermed velkommen i en lejlighed, der er udover det sædvanlige. En bolig, hvor der er tænkt over utroligt mange detaljer, så du ikke skal løfte en finger, når du er flyttet ind. Brug to minutter på at læse detaljerne, og skynd dig så at bestille en fremvisning - vi glæder os til at vise dig boligen.
Du bydes hermed velkommen i en lejlighed, der er er gennemført til mindste detalje. Det bemærker du allerede fra hoveddøren, der er udstyret med digital dørkikkert og elektronisk lås med kode. Lejlighedens entré har åbent til et stort køkkenalrum med god spiseplads og et stort køkken med masser af opbevaringsplads inkl. højskab. I blandt udstyrslisten kan bl.a. nævnes kombiovn, indbygget emhætte i loft, sokkelskuffer samt skjult opvaskemaskine. En helt særlig detalje er, at der er indbyggede B&W højtalere skjult i loftet. Alrummet er fuldstændigt klargjort til evt. opdeling til soveværelse og der er desuden komplet isoleret gulv mod kælderniveau.
Lejlighedens badeværelse følger standarden i samme niveau. Store, grå klinker fra gulv til loft gør det nemt at holde rent ligesom indbyggede hylder i samme fliseværk bl.a. i brusenichen gør det personlige pleje nemt tilgængeligt. Rainshower, unidrain, væghængt toilet, håndklædevarmer samt gulvvarme er blot nogle af de lækre detaljer, der er tænkt over på dette badeværelse.
Stuen er yderst rummelig og byder på et skønt lysindfald fra de charmerende dannebrogsvinduer. Det er særligt her, hvor du bemærker de flotte Pergo gulve, der er lagt i hele stueetagen samt på trapperne - topklasse gulve der lige under niveauet, der bruges i lufthavne. I stuen er etableret en minihems, der er oplagt til hyggelige læsestunder. I øvrigt er der i dette rum også etableret indbyggede B&W højtalere skjult i loftet.
Som et særligt plus ved hjemmet har du fra stuen en direkte nedgang til dit helt eget hobby-/opholdsrum i form af kælder. Her er etableret en gulvopbygning fra bunden med 200 mm isolering, radonspærre, gulvvarme og pæne klinker. Rummet har virkelig god plads og i øvrigt en skydedør ind til et stort walk-in closet med yderligere depotplads under trappen. Bemærk desuden, at der er eget vindue til rummet. Godt nok kan en kælder ikke godkendes til beboelse, men denne kælder minder meget om det øvre plan.
Lejligheden er beliggende i en sund ejerforening med fjernvarme, dørtelefon og i øvrigt en fælles tagterrasse i en virkelig god størrelse. Desuden er gårdmiljøet helt fantastisk med store, grønne arealer, legeplads, cykelplads m.v.
Til lejligheden hører eksklusiv brugsret til 2 depotrum i kælderen, der nemt kan tilgås via bagdøren i lejligheden. Det ene kælderrum er stort med vaskemaskine samt topklasse ventilation, så tøj kan hænge til tørre uden kælderlugt.
Området er ganske støjfrit og det gælder i særdeleshed gårdmiljøet. Du har ganske kort afstand til Amagerbrogades pulserende byliv med et hav af indkøbsmuligheder, caféer, specialbutikker osv. Offentlig transport finder du lige rundt om hjørnet og Metro kan du cykle til på 4 min. Amager Strandpark ligger 6 min. væk på cykel og Kgs. Nytorv lige under 15 min.
Foruden ovenstående kan nævnes følgende specifikationer ved lejligheden:
- Komplet ny el-, vand-, varme- og afløbsinstallationer i hele lejligheden. Alle gennemgående installationer er udskiftet.
- El-tavle med øget sikkerhed herunder sikring mod lynnedslag samt gnistovervågning
- Indbyggede LED-spots og lampeudtage styret via IHC-Wireless med trådløse kontakter (kan kodes til fx at slukke alt lys på en knap)
- Mange ekstra stikkontakter i alle rum
- Data/internet-udtag i alle rum
- Forsænket loft med isolering for dæmpning af trinlyd fra overbo
- Akkustiklofter
- Induktionskogeplade
- Trådløs fjernbetjening af emhætte
- Mulighed for værksted i ekstra kælderrum, hvor der findes vaskemaskine og ventilation
- Komplet renovering stod færdig i 2019
- Mulighed for etablering af terrassedør mod gårdmiljø såfremt foreningen stemmer for
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...