Nu udbyder vi en charmerende lejlighed på 117 m2 med mange skønne elementer, der er løbende og pænt renoveret - en oplagt bolig til børnefamilien eller jer, der ønsker god plads. Boligen er i sin tid slået sammen af to separate lejligheder, og den fremstår særdeles velholdt med nyslebne trægulve,.. Læs mere...
Nu udbyder vi en charmerende lejlighed på 117 m2 med mange skønne elementer, der er løbende og pænt renoveret - en oplagt bolig til børnefamilien eller jer, der ønsker god plads. Boligen er i sin tid slået sammen af to separate lejligheder, og den fremstår særdeles velholdt med nyslebne trægulve, ligesom den er moderniseret med stor respekt for det oprindelige udtryk med bl.a. oprindelige charmerende vinduesbrystninger i træ rundt om de nyere vinduer.En flot stuk med rosetter smykker lofterne i de to stuer, der sagtens kan rumme de store familiesammenkomster samt danne baggrund for en hyggelig hverdag, hvor køkkenet - moderniseret i 2018 - også er en perle, der med et stort italiensk kokkekomfur med seks blus gør madlavningen til en leg. Her er dekorative fliser ved emhætten og en smuk murstensvæg, mens køkkenelementerne er med hvid højglans og opført i et enkelt, tidløst design, der holder. Lejlighedens badeværelse er nyt, og byder på flotte terrazzofliser, gulvvarme, en separat bruseniche, og en vaskemaskine er installeret i hjørnet. Fra fordelingsgangen kan I tilgå tre værelser, hvoraf det ene er et kæmpestort soveværelse. Herudover er der 2 indbyggede klædeskabe i hver ende af gangen, som følger med i handlen.
Ejendommen er fra 1932 og har en veludnyttet og tryg, lukket gård med græsplæne og legeplads til børnene, mens de voksne kan slappe af ved gårdens borde og bænke eller gøre brug af tørresnoren. Her er cykelskur og separat barnevognsrum til småbørnsfamilierne, og ejerforeningen er stærk og ansvarlig; den passer godt på ejendommen og har undgået stigninger i fællesudgifterne de sidste syv år, selvom der bliver sparet op til vedligeholdelse og sidste år skiftet vinduer i hele ejendommen! En stor altan på næsten syv m2 blev etableret i 2018, så der nu er et uderum tilknyttet selve lejligheden, og der er både plads til altanmøbler samt en grill, mens solen står stærkest her mellem 9 og 15.
I finder alt, hvad I har brug for i dagligdagen af skole, daginstitutioner og indkøb i kort afstand fra lejligheden, og kan nyde at være i gåafstand fra Amager Strandpark, der er et fantastisk område at besøge året rundt. En helt særlig strandpromenade bugter sig mellem klitterne, ligesom badeanstalten Helgoland, der huser Sjællands største vinterbadeforening, befinder sig her og kan tilbyde saunagus to-tre gange dagligt. Den offentlige transport er heller ikke langt fra ejendommen, da I vil bo tæt på metrostationer - mens bussen går lidt længere nede ad vejen.
En charmerende ejendom, som vi ser frem til at introducere jer til - kontakt os gerne for en omvisning.
Går du i salgstanker, er du meget velkommen til at kontakte os for en aftale om en uforpligtende salgsvurdering... Læs mindre...