Sydbyen – med søer til alle sider
Silkeborg og omegn er fyldt med attraktive steder, hvor det er oplagt at slå sig ned for livet, og det skønne Sydbyen er bestemt ikke noget undtagelse. Her kan du bo kun et stenkast fra centrum, med alt det bedste, som byen har at byde på lige uden for døren – tæt på indkøbsmuligheder og byliv, men også søer, badefaciliteter, fiskeområder, vandrespor, skov og utæmmet natur.
Der bor knap 7.000 mennesker i Sydbyen. Indbyggerne er fortrinsvis singler, men der bor også både par og børnefamilier i området. Gennemsnitsalderen på folk i området er cirka 40 år, men det betyder ikke, at bydelen ikke er familievenlig. Tværtimod byder Sydbyen på både skoler, børneinstitutioner, sportshal, fodboldklub og spejderklubber.
En bydel for alle
I Sydbyen får du virkelig Søhøjland for alle pengene. Bydelen er omkranset af søer til nærmest alle sider, med både Lyngsø, Ørnsø og Almindsø enten helt tæt på eller i gåafstand. Her kan du bade, gå en tur rundt om vandet eller bare nyde livet ved bredden på en sommerdag. Er der en dykker gemt i dig, kan du også udforske søerne lidt mere til bunds – Sydbyen er nemlig også dér, hvor Silkeborg Frømandsklub holder til.
I det hele taget er Sydbyen et godt sted at slå rødder, hvis du elsker at være fysisk aktiv. Flere sportsforeninger- og klubber har hjemme i nærområdet, og Vesterskoven ligger ganske tæt på, hvis du kører mountainbike og leder efter et godt spor, du kan gøre til din hjemmebane.
Dermed ikke sagt, at Sydbyen kun er for sportsfolket. Er du mere er typen, som elsker en hverdag i roligt tempo, så er bydelen en perfekt kombination af fred og ro, med alt, hvad du skal bruge inden for rækkevidde. Området har egen dagligvareforretning, økologisk madbutik, blomsterforretning, frisørsalon og tankstation.
Hos RealMæglerne i Borgergade kender vi Sydbyen ud og ind, og vi har solgt mange boliger i området. Kig forbi butikken, hvis du gerne vil høre mere om dine muligheder.