• Skoven er med til at beskytte et stort grundvandsmagasin, som rummer rent drikkevand af høj kvalitet til de næste 200 år. HOFOR (Hovedstadens Forsyningsselskab, red.) aftager bl.a. en stor del af vandet til københavnerne. Magasinet beskyttes, fordi jorden ovenpå ikke dyrkes.

• Træerne i skoven binder CO2, og træet kan på sigt bl.a. benyttes som byggematerialer i bæredygtigt byggeri og til produktion af fx møbler.

• Der skal ikke kun være træer i Tune Skov, men også etableres åbne naturområder til gavn for biodiversiteten og den naturlige fauna. Bl.a. er der på RealMæglernes foranledning i løbet af 2020 opstillet insekthoteller i landskabet.

• Sidst – men ikke mindst – er skoven med sin bynære placering til stor glæde og gavn for skovens gæster i form af friluftsliv, aktiviteter og deraf øget sundhed. Der er bl.a. shelters, skovsøer, ridesti og indhegnet hundeskov, mens mountainbikere, løbere og motionister er flittige gæster.

Planter er afhængige af bestøvning

Biodiversitet betyder variationen i den levende natur. Netop variationen er vigtig, hvis naturen og dyrene skal have optimale vilkår.

Mange blomster, planter og frugttræer er afhængige af bestøvning fra insekter. På den anden side er bierne ex. afhængige af blomsternes nektar, som de forvandler til honning. Men i dag er vores natur så friseret, at insekterne har svært ved at finde naturlige levesteder.

Insekterne har brug for en mangfoldig natur og bunker af grene og andet biologisk materiale, hvor de kan bo og skjule sig. Det vil de med årene få i Tune Skov. Når insekterne er der, vil de ligeledes blive en vigtig fødekilde for fx fugle og andre dyr, og derfor vil de samtidig danne grundlag for et økosystem med rig og frodig natur.

23 procent af bierne i Danmark er truede. Foto: Shutterstock

De vigtige bestøvere

Manglen på bier i naturen har bl.a. alvorlige konsekvenser for frugtavlerne i Danmark. Når æblerne i en æbleplantage fx ikke bliver bestøvet ordentligt, bliver æblerne skæve og misdannede, og i værste fald kommer der slet ikke frugt på træerne.

Bier, svirrefluer og dagsommerfugle er blandt de vigtigste bestøvere i Danmark. Blomsterne tiltrækker dem ved hjælp af deres søde nektar, og for at få fat i nektaren skal insekterne kravle ned i blomsten. Mens de suger løs af de søde sager, drysser der pollen ned på insekterne.

Når planterne blomstrer, vil du derfor kunne se bier med ”pollenbukser” på. Denne pollen bringer de med videre til næste blomst, og derved bliver den næste plante bestøvet.

Bierne og træerne

Træer som ask, eg, birk og elm er vindbestøvende og kan i princippet klare sig uden insekterne. Men selv de vindbestøvende planter nyder godt af bierne. Fælles for alle planter er nemlig, at de producerer meget mere frugt, når de bliver bestøvet af insekterne.

Faktisk producerer de så meget mere, *at hvis man kigger på listen over de 107 vigtigste afgrøder i verden, ville udbyttet af omkring hver tiende falde med mere end 90 procent, hvis bestøverne ikke hjalp til. Udbyttet af hver fjerde afgrøde ville falde med mellem 40 og 90 procent.
* EU’s Natura 2000-målsætning.

41 procent af de vilde dyr, planter og svampe er ifølge den danske Rødliste truede og i risiko for at uddø.

Ud over de åbne naturområder med vilde blomster vil Naturstyrelsen også i Tune Skov oprette brede skovbryn og læhegn med naturligt forekommende planter som fx blomstrende æblebuske.

Hvor blev insekterne af?

Hvis du sætter dig bag rattet og kører en tur en lun sommerdag, vil du sikkert bemærke, at forruden ikke længere bliver plettet og smurt ind i insekter. For der er ikke lige så mange insekter i luften, som der tidligere var. Tilbagegangen i både arter og individer er alarmerende.

Insekterne uddør, og hvis udviklingen fortsætter i samme tempo, kan det lede til en masseudryddelse inden for de næste 100 år. Ja, du læste rigtigt. Det vil sige, at der om 100 år ikke længere findes nogen insekter.

Rødlisten – de truede dyr

Den danske Rødliste er en liste over flere tusinde plante- og dyrearter i Danmark.

Ifølge listen er 23 procent af bierne i Danmark truede, mens tallet for sommerfuglene er 19 procent. Lige nu står Danmark og hele verden midt i en periode, som forskerne kalder for ”biodiversitetskrisen” og ”den sjette massedød”.

Derfor kunne det måske være fristende at sætte flere bistader op i naturen og derved øge antallet af bier. Men der er et ”men”. Honningbien flyver ikke, når det er koldt, blæsende eller fugtigt, og dens bestøvningsevner er ikke lige så gode som de vilde biers. Undersøgelser har fx vist, at humlebien besøger over dobbelt så mange planter som honningbien, fordi den flyver i al slags vejr.

Af samme årsag er det det mest optimale, hvis naturen har mange forskellige typer bestøvere, fordi det gør livscyklussen mindre sårbar over for små udsving i vind og vejr og ændrede forudsætninger i landskabet.
 

Vi risikerer, at der om 100 år ikke længere findes nogen insekter. Foto: Shutterstock

Bestøvning – blomsterne og bierne

Hvis en plante skal kunne sætte frø, skal den bestøves. Det vil sige, at blomsterstøv (pollen) fra de hanlige dele af en blomst skal flyttes over til de hunlige dele af en blomst på en anden plante.

Da blomster ikke selv kan bevæge sig, er mange af dem nødt til at få hjælp til at blive bestøvet. Det kan foregå på to forskellige måder:

• Dyr og insekter: Især insekter bliver lokket af blomsternes farver, dufte og søde nektar til at bære blomsterstøv fra hanblomst til hunblomst. De planter, der bliver bestøvet af insekter, sætter ofte smukke, farverige og duftende blomster.

• Rejse med vinden: En del planter benytter også vinden til at bære blomsterstøv (pollen) fra hanblomsten til hunblomsten. De planter, der bliver bestøvet vha. vinden, behøver ikke at sætte flotte blomster. Græsserne og mange træer er eksempler på planter, der bliver bestøvet vha. vinden.

Insekter har også brug for en bolig. Foto: Shutterstock

Hvilke dyr, planter og insekter møder du i skoven?

RealMæglerne vil meget gerne medvirke til at dokumentere plante- og dyrelivet i RealMægler Folkeskoven og Tune Skov.

Derfor inviterer vi skovens gæster til at dele billeder af og fortællinger om dyr, planter og insekter, som de møder i skoven. Lad os give de gode oplevelser videre til hinanden.

Du finder RealMægler Folkeskovens side på Facebook her (Skovens venner)

EU’s Natura 2000 – hvad med Danmark?

Allerede i 1992 vedtog Danmark sammen med 189 andre lande Biodiversitetskonventionen. Formålet med konventionen var at bevare den biologiske mangfoldighed. 10 år senere blev EU’s 2010-mål om at standse tabet af biodiversitet vedtaget. Senest er det EU’s 2020 biodiversitetsmålsætning, der er kommet på banen.

Fælles for alle ambitionerne er, at målene ikke nås. Det skyldes bl.a. dyrkning af naturen, øget skovfældning, brug af gødning og bortskaffelse af døde træer, som er levested for mange insekter. Landskabet er ganske enkelt for ensformigt.

Vi mangler vild og urørt natur i Danmark. På EU’s Natura 2000-liste, der viser medlemslandenes mængde af beskyttede naturområder, indtager Danmark en absolut sidsteplads. Her udgør de vilde naturområder nemlig kun 8,3 procent af det samlede areal. Til sammenligning ligger Tyskland på 15,45 procent.

Danmark er et stykke fra målet; nemlig at sikre, at 17 procent af landet skal være beskyttet og urørt natur.