FRIST FOR TILMELDING ER FREDAG D. 22. NOVEMBER KL. 12:00
Denne skønne ejendom på 157 bebygget m2 under samme tag, centralt beliggende i Sanderum, er det ideelle hus til børnefamilien, der ønsker nærhed til naturen, indkøbsmuligheder, institutioner og nem adgang til motorvej. Her bor du tæt på
.. Læs mere...
FRIST FOR TILMELDING ER FREDAG D. 22. NOVEMBER KL. 12:00
Denne skønne ejendom på 157 bebygget m2 under samme tag, centralt beliggende i Sanderum, er det ideelle hus til børnefamilien, der ønsker nærhed til naturen, indkøbsmuligheder, institutioner og nem adgang til motorvej. Her bor du tæt på Sanderum Sø, Bavnedam skov og Odense Eventyr Golf, hvilket giver mulighed for daglige naturoplevelser. Samtidig er der gode offentlige transportmuligheder og kort cykelafstand til Odense centrum.
Når du træder ind ad husets formelle entré, kommer du ind i en rummelig gang, hvor der er adgang ind til køkken og stuer, et toilet, badeværelse, to værelser og et soveværelse.
Både toilet og badeværelse er indrettet i en minimalistisk stil med hvide møbler, hvilket skaber lyse rum med naturligt lysindfald. Hvis ønsket, kan de to rum slås sammen for at skabe et endnu større badeværelse. Værelserne og soveværelset har alle en rigtig god størrelse, hvor der er plads til alt fra børne- og gæsteværelser til kontor. Soveværelset er desuden udstyret med indbygget skab. Alle tre rum er udstyret med gode vinduer, der giver et fantastisk lysindfald.
Fra entreen kan du fortsætte videre ind i køkkenet. Det første, der møder dig, når du træder ind i køkkenet, er det imponerende lysindfald, der kommer fra den lange række af sammenhængende vinduer. Køkkenet er rummeligt, hvor den gode samtale kan flyde frit mellem madlavning og den lille spisekrog.
Fra køkkenet er der åben forbindelse til den første af stuerne. Her er der plads til et stort spisebord, hvor familie og venner kan samles. Fra spisestuen er der åbent ind til husets fantastiske udestue. Det første, du vil bemærke, er de store vinduespartier, der inviterer den smukke natur fra haven helt ind i den varme stue. Udestuen er udstyret med et rustikt plankegulv, loft til kip og pilleovn, hvilket skaber en utrolig åben og indbydende atmosfære. Fra udestuen er der en skydedør ud til en fantastisk overdækket terrasse, der binder husets ude- og indeliv sammen. Med det gennemsigtige tag har du altid kig til solen, eller kan nyde den hyggelige lyd af regnen, der falder.
Gennem husets sidste stue, der ligeledes er lyst og rummer et hav af muligheder, kan du fortsætte videre ind i husets anden entré, hvorfra der er adgang til to bryggersrum. Det ene rum fungerer som viktualierum, hvor der er opvaskemaskine og gode opbevaringsmuligheder, mens det andet er udstyret med vaskemaskine og tørretumbler og god bordplads.
Husets terrasse er en dejlig, lukket oase, hvor der er perfekte rammer for både sol- og skyggeelskere. Her kan du nyde grillaftener og stille stunder. Terrassen har også et skur til opbevaring af fx græsslåmaskine og grill. Bevæger du dig videre rundt om huset, kommer du om i en lukket og eventyrlig perle. Haven er indrettet i små rum, der tilbyder dig privatliv og ro. Her kommer du ned i gear, og beplantningen giver mulighed for privatliv og fordybelse til både børn og voksne.
På den dejlige grund finder du også en god størrelse carport og en lukket garage.
.. Læs mindre...