Det er lyse og indbydende rammer, som venter jer her på Akacievænget i Fensmark. Der er nemlig tale om en flot moderniseret 60'er-villa, som rummer 128 veludnyttede kvadratmeter. Huset er gennem renoveret i 2022 med bla. gulvvarme i hele huset, hvor gulvet er fra royal mile fra Barry alloc med 25
.. Læs mere...
Det er lyse og indbydende rammer, som venter jer her på Akacievænget i Fensmark. Der er nemlig tale om en flot moderniseret 60'er-villa, som rummer 128 veludnyttede kvadratmeter. Huset er gennem renoveret i 2022 med bla. gulvvarme i hele huset, hvor gulvet er fra royal mile fra Barry alloc med 25 års ridsefrihedsgaranti, nyt Vordingborg Køkken, nyt el er trukket m.m., og nu helt nyt tag (B7 sorte eternitplader) med sorte tagrender.
Huset indeholder blandt andet tre værelser og et skønt opholdsmiljø, der har direkte udgang til den lukkede have. Inden døre præsenterer boligen sig med pæne gulve og tidssvarende inventar af høj kvalitet. Huset er hovedsageligt holdt i hvidt - dog brudt af velvalgte kontrastvægge i moderne nuancer.
Opholdsmiljøet giver jer køkken og stue i ét, og hele endevæggen udgøres af store glaspartier skiftet i 2023. Sidstnævnte sørger for et fint, naturligt lysindfald, ligesom de bidrager til den dejlige rumfornemmelse.
Det åbne køkken fra Vordingborg køkken fremstår i et stilrent design uden greb, og såvel opvaskemaskinen som køleskabet er gemt af vejen bag de hvide fronter. Køkkenet har desuden halv kogeø og diskret loft-emfang. I stuen kan I let indrette jer med det lange spisebord og med de komfortable sofamøbler.
Alle værelserne er samlet omkring den møblerbare fordelingsgang, og i soveværelset og et af de øvrige værelser er der opsat skabe. I denne del af boligen finder I også det lækre badeværelse, som har gråt inventar og stor bruseniche med brusevæg i glas.
Via en praktisk baggang er der adgang til et funktionelt bryggers, som har god plads til både vaskefaciliteter og opbevaring.
Grunden er på 775 kvadratmeter, og haven omgives af havehegn. Haven er anlagt med græsplæne og en fliseterrasse, som vender mod sydvest - det perfekte sted at nyde sommerens måltider under åben himmel.
Ejendommen ligger for enden af det rolige vænge i et børnevenligt kvarter, der har trygge stisystemer. Fra adressen er der ganske kort cykelafstand til både indkøb, skole, dagtilbud og idrætshal, og I har heller ikke langt til Stenskoven og til Holmegaard Mose.
.. Læs mindre...